Billetsalget er åbnet – se programmet for festivalen 2023

Vi har nu åbnet for online-salg af billetter til årets festival på Safeticket

Vær opmærksom på, at mad skal bestilles på mail: hotel@hotelvosborg.dk – angiv “Fortællefestival”. Frokost lørdag: 195,- kr, aftensmad: 295,- kr; børn under tolv år halv pris.

Der er også mulighed for også at købe billetter ved indgangen (Porttårnet) – du vil kunne betale kontant eller med MobilePay, men kreditkort kan ikke benyttes.

Gå på opdagelse i programmet for Fortællefestival Vestjylland 2023

Udgivet i Ikke kategoriseret | Tagget , , | Kommentarer lukket til Billetsalget er åbnet – se programmet for festivalen 2023

Historieske glimt: Festivalens start i 2006

I februar 2005 modtog den nytiltrådte direktør for Fonden Nørre Vosborg, Helle Skaarup, et brev fra en gruppe vestjyske fortællere med Ingrid Hvass i spidsen.
I brevet beskrev gruppens medlemmer deres drøm: At skabe en årlig, vestjysk fortællefestival på Nørre Vosborg.
I en artikel om, hvordan festivalen blev en realitet, skrev Helle Skaarup senere:
“Det var for mig en enestående gave, da mit job bestod i at skabe et levende kulturcenter på Nørre Visborg. “

Allerede året efter var festivalen en realitet. Som det fremgår af billederne var restaureringen af Nørre Vosborg ikke tilendebragt i 2006, men historier blev der fortalt, blandt andet af Vigga Bro på trappen, Michael Lykke i Riddersalen og Lise Marie Seidelin i Karnapstuen.


Ingrid Hvass fortalte og sang, som Urd, Verdande og Skuld – et indvielsesritual, hvor vandet igen flød i den gamle udtørrede brønd.



Tak til Ingrid Hvass, som har stillet billederne til rådighed

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Historieske glimt: Festivalens start i 2006

8.000 kroner i støtte fra Færch Fonden

Færch Fonden donerer 8.000 kroner til Fortællefestival Vestjylland 2023.

Vi får dog kun pengene, hvis vi rent faktisk gennemfører festivalen – det vil sige, at vi mødes på Nørre Vosborg anden weekend i september for at fortælle og lytte til historier.

Så skal vi ikke bare aftale, at det gør vi.

Om Færchfonden
“Vi understøtter Nordvestjyllands foretagsomhed, vækst og tiltrækningskraft gennem udvikling af iværksætteri, erhverv, kultur og uddannelse.”

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til 8.000 kroner i støtte fra Færch Fonden

Ulfborg Sparekasses Fond donerer 8.000 kr. til festivalen

Tusind tak til Ulfborg Sparekasses Fond, der har valgt at støtte årets festival med 8.000 kroner.


Formanden for foreningen Vestjyske Fortællespor, Nina Stenshøj, fik gavebeviset overdraget på Café Heden i Ulfborg, hvor også mange andre gode formål blev tilgodeset.

Ulfborg Sparekasses Fond bliver administreret af Ringkjøbing Landbobank

Udgivet i Festival 2023 | Tagget , , , , , , | Kommentarer lukket til Ulfborg Sparekasses Fond donerer 8.000 kr. til festivalen

Temaet for årets festival er: Brydninger

Brydninger er temaet for Fortællefestival Vestjylland 2023. Det har inspireret fortæller Johannes Thomsen fra Viborg til følgende betragtninger

Lad os bryde isen, inden det bryder løs.

Vi kan bryde ind og ud og op og ned.

Lyset kan bryde frem – hvorfor ikke tilbage, lige som i tennis?

Vi kan bryde sammen og bryde os om.

Kan en afbryder skabe kontakt?

Bryder vi hovedet med noget, er det bedst, hvis det er brudsikkert,

så det ikke ender i brudstykker på grund af manglende brudstyrke.

Skal vi bryde en lanse for sagen eller blot bryde brødet?

Er det brydsomt at bryde alle broer?

Hvilke brudflader får vi, når nød bryder alle love?

Kommer det til et brud, får vi ikke en brudgom eller en brud

– og undgår måske en masse bryderier og brydekampe og brudlinjer.

– åh, nu blev teksten ombrudt, og jeg blev afbrudt.

 JOHS. THOMSEN

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Temaet for årets festival er: Brydninger

Jyllands-Postens Fond støtter med 10.000 kr.

10.000 tak til Jyllands-Postens Fond, som har valgt at støtte Fortællefestival Vestjylland med 10.000 kroner

Udgivet i Festival 2023, Ikke kategoriseret | Tagget , , , , , , , | Kommentarer lukket til Jyllands-Postens Fond støtter med 10.000 kr.